SPOR C – Jordforurening2018-05-02T18:53:19+00:00

SPOR C – Jordforurening

På jordforureningssessionerne vil vi med udgangspunkt i verdensmålene om rent vand og bæredygtige byer sætte fokus på såvel udfordringerne som nye muligheder på jordforureningsområdet. Vi skal blandt andet høre om bæredygtig håndtering af overskudsjord i større byggeprojekter, lige som vi under overskriften ”jord som en ressource” skal se på forskellige initiativer i forbindelse med genanvendelse af overskudsjord. Vi skal også se på verdensmålene i relation til klimatilpasningsprojekter, hvor der ud over overskudsjord optræder en række andre muligheder for bæredygtige initiativer.

Herudover sætter vi jordprøvetagning under lup. Der er meget skrappe krav til analyserne, men når det gælder prøvetagning – kan vi så regne med resultaterne? Miljøstyrelsen vil redegøre for, hvordan området kan håndteres i fremtiden. Samtidig tager vi fat i de mange boringer – sløjfede og aktive, der har vist sig ikke at være så tætte som forventet og dermed udgør en risiko for grundvandet.

Og så håber vi på en god debat om jordforureningsloven, når vi sætter fokus på de store forskelle, der er på kravene til oprensning, når det gælder nye forureninger og gamle forureninger under den offentlige indsats. Vil det i virkeligheden give bedre oprensninger med mere ensartede krav?

Fokuspunkter i jordforureningssessionerne:

  • Bæredygtig håndtering af overskudsjord i større byggeprojekter
  • Jord som en ressource – genanvendelse af overskudsjord
  • Utætte boringer – en direkte adgangsvej til grundvandet
  • Jordprøvetagning. Er det hensigtsmæssigt med skrappe krav til analyserne, men ingen til prøvetagningen?
  • Kan vi gøre det bedre med mere ensartede krav?

Spor C – Jordforurening og Verdensmål

Onsdag d. 6. juni

kl. 13.30 – 15.00

Skrappe krav til analyserne – men ingen til prøvetagningen?

Dagligt træffer kommuner, regioner og styrelser forvaltningsmæssige afgørelser der hviler på analyseresultater af jord-, vand- og poreluftprøver, der vurderes i notater og rapporter udarbejdet af rådgivere. Det der måske har størst indflydelse på det enkelte analyseresultat er omstændighederne omkring prøveudtagningen. Derfor er det vigtigt for myndigheden at sikre, at prøven udtages så repræsentativt som muligt.

Sessionen om prøvetagning peger på de usikkerheder og fejlkilder der er i forbindelse med udtagning af jord-, grundvand- og poreluftprøver. Endvidere redegøres for de krav myndigheden kan stille til prøvetagning og herunder, hvor langt myndigheden kan gå. Endelig vil Miljøstyrelsen orientere om styrelsens vurdering af de nuværende regler og eventuelt om forestående initiativer.

På baggrund af de 3 oplæg diskuteres i plenum behovet for reguleringsmæssige initiativer på prøvetagningsområdet.

Prøvetagning – oplæg til sessionens indhold

v. Forretningschef Inger Asp Fuglsang, NIRAS

Hvilke regler er gældende i jordforureningssager, og hvor langt kan man gå?

v. Partner Jacob Brandt, Bech-Bruun

Fejlkilder og usikkerheder ved prøvetagning i medierne

  • Jord
  • Poreluft
  • Vand

Kan man aldersdatere forureninger?

v. Chefkonsulent Jacqueline Falkenberg, NIRAS

Status for prøvetagning og fremtidige initiativer

v. AC-tekniker Rasmus Eisted, Cirkulær økonomi & Affald, Miljøstyrelsen

Afsluttende diskussion

Er der behov for skærpede krav til prøvetagere i forbindelse med udtagning af jord-, grundvand og poreluftprøver?

Er der behov for nye prøvetagningsmetoder?

v. Forretningschef Inger Asp Fuglsang, NIRAS

kl. 15.45 – 17.15

Dyre forureninger – når skaden er sket

Når forureningen er sket, skal myndighederne sikre, at forureningen gør så lidt skade som muligt – men nogen skal jo betale? Og det bliver sjældent enkelt, hvis forureningen er dyr at håndtere.

Hvordan skal man som myndighed gå til de ”dyre” virksomhedsforureninger? Skal vi holde fast i genopretningsprincippet og give et påbud, der med stor sandsynlighed ikke bliver opfyldt, og virksomheden måske går konkurs? Skal man forsøge at meddele et påbud baseret på en delvis oprensning? Og hvad så med den offentlige indsats bagefter – er det OK? Vi får synspunkter fra en advokat og et par kommunale medarbejdere – og så er der debat!

Forureningssager og afværgepåbud

Oprensningsniveauet i påbudssager gør at det kan være meget dyrt at efterleve et afværgepåbud. For mindre virksomheder, og villatankejere uden forsikringsdækning, vil det kunne være så dyrt, at de reelt ikke har økonomiske mulighed for at opfylde påbuddet.

Spørgsmålet er om man i den situation som kommune bør indgå overvejelser omkring udformning af et mindre omkostningskrævende afværgepåbud. Et afværgepåbud der i så fald vil indebære efterladelse af en restforurening. Er det noget man som kommune skal gå ind i overvejelser om? Skal der tages dialog med regionen, og i givet fald hvordan?

En anden økonomisk præget diskussion opstår når der er givet påbud, og påbuddet ikke er efterlevet af påbudsadressaten pga. manglende økonomiske muligheder. Kan/skal/bør der så indgives politianmeldelse?

v. Advokat Mads Kobberø, Codex Advokater

Debat

To kommunale sagsbehandler sætter tingene på spidsen – oplæg til diskussion og debat.

Workshop

v. Miljømedarbejdere Tina Rømer, Glostrup Kommune og Peter Thomassen, Kolding Kommune

Torsdag d. 7. juni

kl. 09.00 – 10.30

Klimatilpasningsprojekter kan naturligt spille ind i eksempelvis kommunens eller en virksomheds bredere mål om bæredygtighed.

Hvordan kan vi bruge verdensmålene i vores projekter og hvordan tydeliggør vi på hvilken måde dette projekt hjælper med at understøtte Verdensmålene?

Større anlægsprojekter indebærer som regel flytning af store mængder jord. Det kan være fordi jorden er uegnet til genindbygning eller ikke på anden måde kan genanvendes i projektet. Transport af jord og mange lastbiler medfører en stor udgiftspost, et stort CO2-bidrag og især i byer en lavere trafiksikkerhed. Kan man ændre på dét ved at arbejde systematisk med verdensmålene eller ved hjælp af sin kommuneplan, jordstrategi og krav til jordhåndtering i projekter?

Eksempelvis klimatilpasningsprojekter indebærer typisk et jordoverskud. Samtidigt skal projekterne gerne have mere i sig end ’blot’ regnvandshåndtering, og især projekter i det offentlige rum giver muligheder for rekreativ merværdi, byliv og byudvikling. På mange måder kan klimatilpasningsprojekter naturligt spille ind i eksempelvis kommunens eller en virksomheds bredere mål om bæredygtighed.

Grøn vækst og miljøindsats i Regionen

Region Hovedstadens strategi for arbejdet med verdensmålene, blandt andet ved håndtering af jord i byggeprojekter, men også hvordan Regionen generelt arbejder med verdensmålene i det daglige.

v. Enhedschef Gitte Larsen, Miljø og Klima, Region Hovedstaden

Kommunens muligheder for at styre jordstrømme

Hvad kan kommuner gøre for at sikre bæredygtige jordstrømme, når der sker byudvikling, byomdannelse eller lignende? Er det ved hjælp af kommuneplan, en jordstrategi eller frivillighed og kan jordfolk løse det alene?

v. Gruppeleder Bo Utoft, Virksomheder og Jord, Aarhus Kommune

Har klimatilpasning noget med verdensmål at gøre?

Hvordan klimatilpasningsprojekter, genanvendelse af jord og borgerinddragelse kan bidrage til bæredygtighed og hvordan flere af verdensmålene måske allerede er i projekterne.

v. Projektleder Daniel Grube Pedersen, Klima & Natur, Gladsaxe Kommune

Afsluttes med spørgsmål og debat

kl. 11.00 – 12.30

Utætte boringer – en direkte adgangsvej til grundvandet

Anvendelse af eksisterende boringer i nye undersøgelser og problemer med utætte boringer.

Vi har brug for rent vand. For at sikre, at vi fortsat kan drikke vores grundvand, skal vi forebygge, at det bliver forurenet, f.eks. fra boringer gennem de beskyttende lag i jorden.

Først gives et eksempel på hvordan vi konstruktivt kan anvende de mange eksisterende boringer i Danmark i vores undersøgelser.

Herefter gives eksempler på problematikken mht. utæt afpropning af boringer og sonderinger – både i form af afpropning ved filtersætning og afpropning ved sløjfning.

Der er gennem flere projekter i de seneste år, sat fokus på at undersøge om den afpropning vi foretager er tilstrækkelig sikker til at sikre, at der ikke sker en vertikal transport af vand og eventuel forurening i de afproppede boringer og sonderinger, og der er med baggrund heri foretaget en opsamling på hvilke afpropningsmetoder, der er mest optimale i forhold til afpropning af boringer og sonderinger under forskellige forhold. Vi følger op på denne erfaring og supplere med et aktuelt litteraturstudie om emnet.

Afslutningsvist gives et bud på det videre arbejde inden for området, og hvad vi hver i sær kan bidrage med for at sikre vores grundvandsmagasiner i form af tætte afpropninger.

Gamle boringer – det er sjældent så skidt …

Gladsaxe Kommunes indsats med opsporing, lokalisering og prøvetagning af eksisterende boringer, med henblik på at foretage en samlet kildeopsporing af forureninger med chlorerede opløsningsmidler- et eksempel på hvor langt man kan komme med eksisterende boringer og et begrænset budget. Boringernes tilstand er undersøgt, de er registreret, og der er taget stilling til deres videre skæbne (indgå som moniteringsboringer eller om de skal sløjfes).

v. Stud.polyt. Andreas Sahyoun Sørensen og akademiingeniør Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune

Forseglingsmaterialets betydning for kvaliteten af afpropning

Et eksempel på en boring hvor afpropningen af en filtersat boring er udført i overensstemmelse med normal god praksis, men som mod forventning viste sig utæt og fungerede som en vertikal spredningsvej for chlorerede opløsningsmidler. Der følges op på hele forløbet, fra erkendelse af problemet med vertikal lækage til undersøgelse med opboring af afpropning og endelig overboring og sløjfning af boringen.

v. Teknisk chef Jens Baumann, GEO

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Der følges op på den viden og de konklusioner, der er kommet med baggrund i et netop afsluttet litteraturstudie omhandlende håndtering og effekt af forskellige afpropningsmaterialer og metoder.

v. Projektleder Christian Buck, Cowi

Hvad gør vi for at sikre afpropning og hvem kan gøre hvad?

Der gives et bud på, hvad vi kan gøre nu og her for at sikre en god afpropning af boringer, og der lægges op til, hvordan vi ved en fælles indsats kan løfte opgaven, idet vi som rådgivere, borefolk og myndigheder kan byde ind med forskellige tiltag.

v. Senior projektleder Mads Møller, Orbicon

Spørgsmål og debat

kl. 13.30 – 15.00

Genbrug af overskudsjord – for plan- og miljømedarbejdere

Der er gang i hjulene i Danmark. Fra de mange bygge- og anlægsprojekter opgraves der store mængder overskudsjord. Der er et øget fokus på at denne overskudsjord bør betragtes som en ressource, der kan anvendes i projekter, der har behov for tilførsel af jord.

Jordhåndtering er underlagt forskellige regelsæt, afhængigt af om der er tale om affald eller ikke, men i praksis er det svært at adskille hvornår jord er affald eller en ressource.

Store mængder overskudsjord anvendes til opfyldning og reetablering af råstofgrave, til støjvolde, i forbindelse med klimatilpasningsprojekter og til terrænregulering i det åbne land. En sådan anvendelse kan have planmæssige udfordringer, da projektet kan kræve landzonetilladelse, dokumentation for støjforhold, m.m.

Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse der har kortlagt jordstrømmene i Danmark. I forlængelse af undersøgelsen undersøges mulighederne for at forenkle regelsættet, samt øge genanvendelsen af overskudsjord.

Genanvendelse eller nyttiggørelse – jord i affaldshierakiet?

NIRAS har for Miljøstyrelsen i 2017 udarbejdet rapporten ”Kortlægning af jordstrømme”, der sammenfatter hvor store mængder både uforurenet og forurenet jord der flyttes i Danmark, og hvordan jorden anvendes. Mængden af jord der årligt transporteres rundt er i rapporten opgjort til ca. 12 mio. tons, hvilket er i samme størrelsesorden som den samlede affaldsproduktion ekskl. jord i Danmark (2011) jf. ressourceplan ”Danmark uden affald” fra 2015.

Jord bliver ofte ikke anset som affald, men flyttes rundt efter reglerne om jordhåndtering, selvom det i nogle tilfælde kan udgøre en ressource, der kan erstatte andre materialer.

Oplægget viser eksempler på hvordan begreberne fra affaldshierakiet med genanvendelse, nyttiggørelse og deponering anvendes i praksis på jordområdet og planlægning i øvrigt.  Overskudsjord uden for byerne – genanvendelse, nyttiggørelse og deponi af overskudsjord

v. Seniorspecialist Camilla Sulsbrück, NIRAS

Genanvendelse, nyttiggørelse og deponi af overskudsjord

Overskudsjord benyttes ofte i projekter uden for byerne – til opfyld/reetablering af tidligere råstofgrave, etablering af støjvolde og terrænregulering. I dette indlæg rettes fokus mod de miljø- og planmæssige udfordringer sådanne projekter medfører, f.eks. krav om landzonetilladelse

Med udgangspunkt i cases fra ’den virkelige verden’ belyses forskellige problematikker omkring genanvendelse, nyttiggørelse og deponi af overskudsjord

v. Miljøsagsbehandler Irene Samsøe Figen, Kolding Kommune

Diskussion, debat og opsamling for deltagere, oplægsholdere og tovholdere

Medvirkende